ABROS.DK
En platform og netværk for ildsjæle
Forside
Vær med!
Hvem er ildsjælene
Vores projekter
Støtteprojekter
Kontakt os
Vær med!

Hvorfor ABROS.Dk og hvad er målet?

Der er et behov – et behov for en platform for ildsjæle i Danmark.

Der er tusinder af individuelle ildsjæle, samt socialt engagerede virksomheder, der vil gøre den berømte forskel – forskellen der giver os mennesker en indre tilfredsstillelse ved at hjælpe andre mennesker igennem humanitært arbejde og ved at være en del af socialt, samt kulturel relateret arbejde.

Behovet for en platform for ildsjæle blev soleklart for os tre brødre under og efter vores støttekoncert til fordel for jordskælvsofrene i Pakistan i december 2005.

Vi blev mødt med åbne arme af tusinder af mennesker – mennesker der stod side om side med os i vores arbejde med støttekoncerten og mennesker der havde fulgt vores arbejde gennem den landsdækkende mediedækning.

Alle havde et gennemgribende budskab til os; ”Fortsæt, bliv ved med inspirer andre mennesker til også at gøre en forskel og fortsæt jeres arbejde for et bedre samfund. Vi brænder også for at gøre en forskel i vores liv, har I overvejet at skabe en landsdækkende platform for ildsjæle?”

Det er præcist det vi har gjort nu gennem abros.dk og vi har et mål, nemlig;

At være en platform for ildsjæle, der arbejder med samfundsgavnlige projekter


Vi er gået forrest ved at engagere os selv i samfundsgavnlige projekter - projekter der er humanitære, sociale og kulturbaserede i deres ånd.

Ambitionen er ikke blot at skabe opmærksomhed, men også at skabe handling. Handling som konstruktivt bidrager med implementeringen af løsninger i samarbejde med relevante parter.

Vi har allerede samlet mere end 700 mennesker der har tilsluttet abros.dk og vi vil gerne have flere ildsjæle med!


Hvordan arbejder vi og med hvem?

Vi arbejder for ”den gode sag”.

Vi arbejder sammen med alle som kan realisere dette arbejde, organisationer, myndigheder, foreninger, grupper, individuelle ildsjæle, samt social engagerede virksomheder, men det vigtigste er at sagen vil gøre en forskel og skabe opmærksomhed om emnet.

Hvad er ånden i Abros.dk?

Vores første synlige projekt på landsplan var vores arbejde med støttekoncerten til fordel for jordskælvsofrene i Pakistan i 2005, hvor vi arbejdede alt op fra bunden. Vi etablerede kontakten til alle som havde samme ønsker om at gøre en forskel. At gøre en forskel i et projekt, der var fyldt med ånd og sjæl. Vi lærte at intet er umuligt hvis viljen og intentionen er reel. Det er denne ånd vi ønsker at fortsætte med i alle vores projekter.

Vores tanke med abros.dk er også, at give den erfaring videre som vi har indhentet. Netop dét at det er individet som kan gøre den største forskel. Magten til at ændre sit liv og endog andres liv, måske endda verden, ligger hos den enkelte. Tro flytter bjerge og tør man blot tage de første skridt bliver vejen allerede afkortet. Tingene er ikke så regelbundne og umulige som man skulle tro og er man positiv og har heldet med sig, så er hjælpen og ressourcerne måske lige omkring  det næste hjørne eller via den næste telefonsamtale.


Hvad gør Abros.dk stærk?

Vi omsætter tanker og ønsker om at gøre en forskel til praksis. Med andre ord realiserer vi den menige danskers drømme til virkelighed. Det gør vi igennem vores netværk af ildsjæle, et netværk der består af organisationer, individuelle ildsjæle og social engagerede virksomheder. Vi er en ny stemme i det danske samfund - en stemme der er forankret i det pulserende samfund. Vi stiller os ikke tilfredse med blot at skabe opmærksomhed omkring et samfundsrelevant emne, vi går skridtet videre og bidrager konstruktivt med implementeringen af løsninger med alle relevante parter.

Morgendagens vigtigste værktøj og værdi, er de mennesker man har omkring sig. Alt imens verden omkring os beriges og ressourcerne bliver spredt ud retfærdigt, vil værdifokus ændre sig. Vi vil i større grad vurdere værdi udfra de netværk vi skaber og de muligheder disse skaber. Vi ønsker at tage denne fremtid til os allerede nu, således at vi tilbyder at fungere som samlingspunkt for mange af de mennesker, som deler vores overordnede mål. I den forbindelse er det vores intention at motivere hinanden til at være tilvejebringere for hinanden. Penge er et nødvendigt kommunikationsmiddel, men tjenester ydet uden andet formål end at bistå i hinandens projekter, er selvforstærkende.                            

Det du yder for næsten idag skal du få igen trefold imorgen. Dette kan lyde meget filosofisk og for nogen utopisk, men i bund og grund er det uhyre simpelt og en regel som er alt andet end ny.

Det problematiske opstår når folks intention og motivation er forskellig, for os er det de enkelte gode gerninger og sager, som er det overordnede.

Vi forventer at vi med dette kan fungere som en platform for ildsjæle og disses virke.

KH, Aamer, Kashif og Asif


Stifterne af ABROS.DK


Fra venstre - Asif, Aamer og Kashif


Det er brødrene Ahmad - Aamer, Asif og Kashif der har taget initiativ til at stifte ildsjælenes platform ABROS.dk - "A" for Ahmad og "BROS" for brothers - "ABROS" - udtalt på engelsk.

Brødrene blev landskendte i 2005 da de arrangerede støttekoncerten "Musik For Pakistan" til fordel for jordskælvsofrene i Pakistan.

Brødrene samlede toppen af danske artister, virksomheder og individuelle ildsjæle til en vellykket støttekoncert afholdt den 18. december i Cirkusbygningen i hjertet af København.

Brødrene blev støttet af Kronprinsparret og deltog som æresgæster til koncerten. Brødrenes indsamling gav 1,1 millioner kr. til Dansk Røde Kors´ arbejde i det ramte område i Pakistan.

TV2 lavede efterfølgende en dokumentar "At gøre en forskel" om brødrenes arbejde der fik prisen for årets dokumentar på TV2 Nyhederne. Brødrene har efterfølgende været

initiativtagere for en række samfundsgavnlige projekter som du kan læse mere om i "Vores projekter" og har hjulpet offentlige instanser, organisationer, virksomheder, folkeskoler, gymnasier og ildsjæle med at realisere deres projekter.

Brødrenes grundlæggende filosofi er, at man som individ gør en forskel og skal tro på det. 

I maj 2008 fik brødrene en humanitær pris i Danmark for deres drivkraft og sociale engagement både nationalt og internationalt.

I juni 2009 har den pakistanske regering, igennem den pakistanske ambassade i Danmark, indstillet Ahmad brødrene til en pris for deres samfundsmæssige engagement i Danmark og internationalt.

Brødrene Ahmad  holder løbende foredrag og workshops bl.a. omkring dét at gøre en forskel og er med til at bidrage til konkrete løsninger på udfordringer i det danske samfund.

Brødrene har i den forbindelse bl.a. mødt Overborgmester i København Ritt Bjerregaard, borgmester i Århus Nicolai Wammen, borgmester i Høje-Taastrup Michael Ziegler samt borgmesteren i Hvidovre Milton Graff Pedersen.

"Bag om Ahmad brødrene" artiklen, skrevet af Karen Thisted, giver dig et lille indblik i brødrenes liv og bevæggrunde for deres samfundsgavnlige projekter og engagement.

Klik her at læse artiklen. Klik her for at se brødrene Ahmad sammen med Kronprinsparret.



Brødrene Ahmad under deres støttekoncert - fra venstre, Kashif, Aamer og Asif sammen med Omar Marzouk


Short introduction in english

On the 18th December 2005 the aid concert for pakistani earthquake victims ”Music for Pakistan” was held in a prestigious concert hall in the heart of Copenhagen.

The aid concert was arranged by three brothers Aamer, Kashif and Asif Ahmad. The Ahmad brothers call for humanity became one of the most recognized humanitarian projects ever to be held in Denmark.

The brothers did raise 1.1 million DDK from the aid concert where the cream artists of Denmark had performed and the brothers were joined by the Danish Crone Prince and Princess who had accepted the invitation of the three brothers.

The brothers are founders of ABROS.DK which is a platform for people who wants to make a difference.

Through their platform the brothers have initiated several social beneficiary projects and campaigns and helped NGO´s, government institutions and individuals in carrying out their social beneficiary projects.

The documentary “To make a difference” on the Ahmad brothers work did achieve the best news documentary award in 2006 on the Danish national television channel TV2.

In 2008 the brothers recieved a humanitarian award in Denmark for their social engagement.

In 2009 the Pakistani government, through the Pakistani embassy in Denmark, has nominated the brothers for an humanitarian award for their social and humantarian work in Denmark and internationally.

The brothers are highly engaged in solving various society related challenges together with government institutions, NGO´s and other relevant partners who wants to improve society related issues.

The brothers are also involved in giving lectures , organizing workshops and arranging cultural events.

Click here to see the Ahmad brothers together with the Danish Crone Prince and Princess. Click here for an article regarding one of the Ahmad brothers´ social beneficiary projects.


DVD om brødrene Ahmads projekt "Musik For Pakistan" kan stadig ses og købes


"Musik for Pakistan" støtte-DVD plakaten fra 2006


DVD´en kan stadig købes via CDON.com ved at klikke her.


PresseMeddelelse fra 2006

Musik for pakistan
Støtte-DVD
- se den uforglemmelige aften i Cirkusbygningen

For lidt over et år siden ramtes Pakistan af en af historiens største katastrofer, da et jordskælv i Kashmir-området
dræbte ca. 80.000 mennesker og gjorde næsten 4 millioner hjemløse, heriblandt mange børn, som pludselig
mistede både deres forældre og hjem. De tre dansk-pakistanske brødre, Asif, Kashif og Aamer Ahmad følte en stærk trang
til at gøre noget og fik ideen til at lave en støttekoncert og de gik i gang fra en ende af, vel at mærke uden nogen form
for erfaring inden for den slags arbejde.

Brødrenes støttekoncert og budskaber om medmenneskelighed og dét at gøre en forskel som individ, gav genklang og rosende
omtaler i hele det danske rige.

Overraskende positive tilbagemeldinger fra Outlandish, Saybia, Søs Fenger, Ataf, Tue West, Bryan Rice, Anna David,
Ali Kazim, Nomadix, Majid og dyingDay og ikke mindst en yderst engageret og veltalende Omar Marzouk som
aftenens vært, gjorde at de tre brødre hurtigt stod med en udsolgt aften i cirkusbygningen!

Kronprinsparret Frederik og Mary viste deres interesse og medmenneskelighed ved at møde op som koncertens
æresgæster. Alle indtægter gik ubeskåret til Røde Kors’ arbejde i de jordskælvsramte områder i Pakistan.
Vinteren er igen virkelighed for de 2 millioner, der stadig er hjemløse og i livsfare, og der er stadig et enormt behov
for hjælp fra omverdenen. Brødrene udgiver derfor nu en støtte-dvd med koncerten, samt bonusmateriale for endnu
engang at samle penge ind til de nødstedte i Pakistan og overskuddet går ubeskåret til de jordskælvsramte i Pakistan
via Dansk Røde Kors.

”Der er gået ca. et år siden støttekoncerten og vi er beæret over den opbakning vi stadig får fra private
personer og virksomheder, der vil hjælpe os i vores bestræbelse på at komme vores medmennesker i
Pakistan til undsætning. Vi appellerer igen til humanismen og håber at folk endnu engang vil være
med til at gøre en forskel sammen med os ved at købe støtte-dvd’en,” udtaler brødrene Ahmad.

På ”Musik for Pakistan” støtte-dvd’en, kan man se den uforglemmelige aften i cirkusbygningen, samt
bonusmateriale i form af backstageoptagelser, interviews med kunstnerne, samt den prisbelønnede
dokumentar ”At Gøre en Forskel” med brødrene Ahmad, af Kristian Frederiksen TV2.
Herudover er der diverse tv-indslag, billedserier fra koncerten og fra brødrenes rejse til Pakistan.

Releasedato: 27.11.06

Vi har været i Gomorgen Danmark og Dagens Danmark og fortalt om DVD´en - du kan se indslagene under "Vores projekter" sektionen og klikke på "Mediedækning".




ForsideVær med!Hvem er ildsjæleneVores projekterStøtteprojekterKontakt os